På rejse med pigerne

Lørdag d. 3. december forlod alle vi volontører Kipili. Arne og Rebekka ville tilbringe et par uger i den tanzanianske by Morogoro, hvor Rebekka boede som barn, og vende tilbage til Kipili for jul og nytår. Thomas skulle på safari i nationalparken Ruaha og besøge Zanzibar, inden han vendte snuden hjem mod Danmark lige før jul. Theresa, Anna-Elisabeth og jeg skulle på vores egen rejse rundt i det afrikanske, inden at de også skulle vende tilbage til Kipili for jul, og inden at jeg skulle møde min familie i Dar es Salaam d. 18. december.

Det var rigtig dejligt og hyggeligt at rejse med pigerne. Det var skønt bare at være os tre og at have muligheden til at gøre lige hvad, der passede os! Vores rejse førte os gennem følgende byer (og lande!): Kipili – Sumbawanga – Mbeya – Malawi – Mbeya – Iringa – Dar. Vi tilbragte mest tid i Malawi og byen Iringa. Det var rigtig spændende at besøge et andet afrikansk land. Malawi er et meget lille land, der ligger lige syd for Tanzania, og selvom de to lande har mange ting til fælles, har de godt nok også mange forskelle. Malawi virkede på mange måder som mere udviklet end Tanzania. Alle snakkede engelsk i Malawi. Selv de helt små børn kunne vi udveksle nogle høfligheder med på sproget – og det er altså absolut ikke tilfældet i Tanzania. Desuden har Malawi en meget bedre infrastruktur end Tanzania (hvilket er ret unfair, når man sammenligner de to landes geografiske størrelse og dermed også behovet for en god infrastruktur). Alle vejene i Malawi var belagt med asfalt, hvilket er en luksus, som vi kun sjældent oplever i Tanzania – eller i hvert fald i Vesttanzania. I Malawi boede vi på en lodge i byen Chitimba, der ligger lige op ad Malawisøen. Det var et meget smukt sted at bo. Alt i alt var opholdet i Malawi rigtig spændende, og vi var rigtig glade for at vi besøgte landet. Også selvom vi fik lidt problemer med immigrationsmyndighederne og nær var kommet i afrikansk fængsel, da vi skulle vende tilbage til Tanzania – men det er en anden historie!

Anna-Elisabeth, Theresa og jeg på vores rejse.

Iringa er en rigtig hyggelig by, som vi primært tog til på grund af byens glimrende (og billige!) indkøbsmuligheder. Iringa er nemlig kendt for dens craftmarket – et marked, hvor man købe fine træhåndværks-ting. Derudover huser byen en virksomhed, Neema Craft, hvor der udelukkende arbejder handicappede. Fysisk handicappede tanzanianere, som f.eks. ingen ben har, fremstiller kunsthåndværk, mens virksomhedens restaurant udelukkende bliver betjent af døve. Neema Craft er et rigtigt dejligt initiativ og er meget unikt for Tanzania, hvor handicappede normalt ikke får en chance i livet.

D. 17. december tog vi til Dar es Salaam, for at være klar til min familie ankom med fly dagen efter. Pigerne var nogle darlings at tage med mig hele vejen med til Dar, kun for at tilbringe halvanden dag der og derefter tage hjem den samme vej igen. Det havde de slet ikke behøvet, men det var nu dejligt, at de gjorde det alligevel – også bare for at få lov til at tilbringe så meget tid som muligt sammen! Vores rejse har været helt fantastisk!