Børnehjemsåbning

Lørdag d. 22. oktober var alle vi volontører inviteret til åbningen af et nyt børnehjem i Sumbawanga. Børnehjemmet er opført med hjælp fra BDM og Knud, mens selve pengene til projektet kommer fra den danske forretningsdrivende Peter Knudsen og hans firma altan.dk. Derfor har børnehjemmet fået navnet Peters House. Vi glædede os alle meget til at se det færdige resultat af byggeprojektet og til at møde Peter Knudsen og hans familie, der var i Tanzania i forbindelse med åbningen.

Vi var absolut ikke de eneste, der var spændte på dagen – da vi mødte op på børnehjemmet lørdag formiddag, emmede hele stedet af forventning. Børnene var iklædt deres fineste tøj og deres største smil. De var da også på scenen mange gange i løbet af dagen med både korsang og skuespil.  De sang på swahili, engelsk og endda dansk – sidstnævnte akkompagneret af Therese og Amanda, der arbejder på børnehjemmet. Børnenes skuespil handlede om deres fælles historie: Hvordan de mistede deres forældre, blev husslaver eller tiggere og til sidst fandt vejen til Knud og et bedre liv på børnehjemmet. Det var et meget rørende skuespil, fordi børnene netop ikke spillede skuespil – de gengav bare deres egen livshistorie. De græd, og selvom det passede ind i skuespillet, var man ikke i tvivl om, at deres sorg var ægte. Det var meget rørende, og selvom der også var humoristiske momenter i skuespillet, – f.eks. da en af børnehjemmets store drenge i rollen som Knud, glemmer navnene på de implicerede i stykket (noget der er lidt typisk Knud) – blev jeg ret irriteret på dem, der grinede. For det var ikke for sjov!

 Boernene i deres nye t-shirt, Peter Knudsen (th) og hans familie.

Dagen bar også præg af en enorm formalitet, som ifølge Knud er knyttet til alle officielle begivenheder i Tanzania. I åbningen deltog en masse offentlige personer, og de skulle alle sammen præsenteres af mange andre og holde enormt lange taler. I talerne gentog de endvidere både sig selv og hinanden – dette stod på i et par timer! Når man ikke kan forstå så meget swahili (som vi volontører ikke kan endnu), er det jo egentlig klart, at det er kedeligt – men de folk, der kan forstå meget swahili, syntes også, at talerne var lidt langtrukne.

Peter Knudsen og Knud skaerer snoren over til aabningen af boernehjemmet.

Efter talerne fulgte en rigtig fin ceremoni, hvor Peter og hans familie fik overrakt gaver af børnene, som bestod af traditionelt afrikansk tøj. Det var tydeligt at se, at familien blev oprigtigt glade og rørte over denne symbolske gave. Derefter blev situationen vendt, og Peter og hans familie gav børnene t-shirts og kasketter. Så rykkede selskabet udenfor, hvor der – traditionen tro – var en snor, der skulle klippes over. Det var meningen, at det bare var Peter, der skulle klippe snoren over (eller i dette tilfælde skære snoren over, da vi ingen saks havde – typisk Afrika!), men han insisterede på, at han og Knud skulle gøre det sammen. Det var en rigtig fin gestus, for børnehjemmet kunne ikke have blevet til noget uden hjælp fra begge disse to mænd. Så snoren blev skåret over af både Peter og Knud, og bagefter blev skiltet, der angav børnehjemmets navn, offentliggjort. Derefter brød børnene ud i en spontan sang og dans, og der var i det hele taget en rigtig festlig stemning. Tilslut fik vi en masse mad, inden vi - efter en rigtig god (og rigtig lang!) – åbning gik hver til sit.