Lodge Lakeshore

Livet i Kipili er rigtig hyggeligt, men det er også ret primitivt, hvilket for det meste er fedt, da det er dette byliv, der giver et sandfærdigt billede af den almene afrikanske hverdag. Nogle gange kan det dog være træls, at man ikke kan få en kold sodavand, eller at der skal stå 20 tanzanianske unger og beglo en, mens man bader, som om man var et eksotisk dyr i en zoologisk have. Derfor er det rigtig rart en gang i mellem at kunne opleve den luksus, som det er at drikke en kold sodavand og at bade uden at være genstand for større forundring.

Denne luksus oplever vi volontører på Lodge Lakeshore – en lodge der ligger en halvtimes gang fra Kipili, hvis man da skyder genvej op gennem det bjerg, hvor Knuds hus ligger på. Lodgen er ejet af et (hvidt) sydafrikansk ægtepar, Chris og Louise, som er rigtig rare mennesker! Lodgen har mange gæster fra Danmark, Holland og Sydafrika – altså en masse hvide gæster. Og det er faktisk overraskende rart at være sammen med andre hvide (i Kipili er der kun os), der f.eks. ikke synes man er vulgær, hvis man har shorts på og som oven i købet kan snakke engelsk!

 Anna-Elisabeth og Theresa ved lodgen.

Lakeshore er et lille paradis på jord. Hytterne man kan indlogere sig i er så fine med velholdt stråtag, på stranden står en overdækket båd, som virker som bar og rundt omkring står halve, lodrette robåde og fungerer som boghylder. Sandet er hvidt, havet er blåt og fra lodgen har man bedste udsigt over solnedgangen. Og de serverer kold drikkelse – det er virkelig prikken over i’et!

Vi har været på lodgen to gange nu. Forrige lørdag og sidste søndag. Forrige lørdag inviterede nogle af lodgens ansatte og gæster os ud på en lille sejltur. Så vi sejlede ud i lodgens motorbåd og så solnedgangen gå ned over Tanganyikasøen – det var så smukt! Det var rigtig dejligt at komme ud og sejle, og det var skønt at tilbringe lidt tid med nogen som man faktisk kan kommunikere ordentligt med. 

 Theresa og jeg paa baaden.

Vi nyder alle at besøge lodgen – det er hurtigt blevet vores lille tilflugtssted, som vi kan søge hen til, når vi har brug for lidt luksus og lidt mindre Afrika. Når man er på lodgen, er man ikke rigtig i Afrika – både på godt og ondt. Jeg er nu glad for, at det ikke er der, at jeg skal tilbringe de næste mange måneder, da man – bortset fra de ydre omgivelser – så ligeså godt kunne befinde sig i Europa. Lodgen har ingenting med Afrika at gøre, men når alt andet i ens hverdag har meget med Afrika at gøre, er det dejligt at kunne flygte derhen en gang i mellem!