Kipili - mit nye hjem

Om aftenen tirsdag d. 23. august ankom vi endelig til Kipili – vores nye hjem. Den er simpelthen den rareste, hyggeligste og mest smukke landsby, man kan forestille sig! Byen er omgivet af en masse bjerge, hvoraf Knuds hus ligger på skråningen af et af dem. Det giver os en fantastisk udsigt fra huset og især fra Knuds terrasse, der vender ned mod landsbyen og Tanganyikasøen. Landsbyen ligger inde i en lille bugt i Tanganyikasøen, og fra terrassen kan man derfor både se vand men også den andel ”del” af Kipili, som ligger på den anden side af den lille bugt. Det tager ikke engang fem minutter at gå fra Knuds hus ned til vandet.

 Udsigten fra Knuds hus

Noget af det første vi gjorde da vi kom til Kipili var selvfølgelig at pakke ud. Efter næsten to uger i Tanzania, uden et rigtigt hjem, længtes vi alle efter at bo i noget andet end vores kufferter. Arne og Rebekka skulle selvsagt bo sammen og Thomas alene. Det efterlod Theresa, Anna-Elisabeth og jeg med to værelser, som vi frit kunne fordele. Vi blev hurtige enige om, at det kunne være hyggeligst, hvis vi alle tre sov sammen. Vi rykkede derfor en seng fra det ene værelse ind til det andet, så der var tre sovepladser i dette. De tre senge efterlod dog ikke meget plads til overs i vores soveværelse, så derfor har vi alt vores tøj i det andet værelse – vi har med andre ord indrettet os et vaskeægte walk-in-closet! Vores værelser er så hyggelige, og vi har også arrangeret en fællesboghylde (overkøjen i vores køjeseng som ingen gad sove i på længere sigt) og madhylder til vores medbragte mad og slik. Alle os volontørers værelser ligger på Knuds grund, men udenfor selve hans hus.

Vores faelles boghylde. De fleste boeger til hoejre er mine.

 Madhylden. Hylden i midten indeholder mit mad.

Knud har køkkenhjælp, så vi skal slet ikke hjælpe med at lave mad eller vaske op – det er godt nok luksus! Vi spiser morgenmad kl. 8. Maden består af ristet franskbrød (ristede rester fra aftensmaden dagen i forvejen) med forskelligt pålæg. Mængden og variationen i pålægget varierer meget, bl.a. efter hvornår Knud sidst har været i Sumbawanga og handlet ind. De fleste af os har dog også medbragt lidt lækkerier fra Danmark, som vi åbner ved specielle lejligheder. Jeg tog f.eks. hul på en basilikumspesto den anden dag – mums! Vi får frokost kl. 13. Dette består typisk af ris og bønner, som egentligt er meget mere lækkert end det lyder. Jeg er blevet vild med bønner efter vi kom herned! Nogen gange er der fisk til, andre gange lidt spinat eller kogt græskar, som også bare smager skønt! Vi spiser aftensmad kl. 19, og det er nybagt brød (hvidt, hvidt og atter hvidt) med det samme pålæg som til morgenmaden. Maden smager langt bedre, end jeg turde håbe på, før jeg tog af sted. Det eneste negative er, at brødet er helt hvidt, og at det derfor ikke mætter særlig meget på længere sigt – vi bliver altså hurtigt sultne igen.