I Tanzania er det kun de rige, der fejrer fødselsdag. Man har slet ikke samme kultur som i Danmark omkring fødselsdage – ofte bliver dagen slet ikke markeret. For at gøre noget sødt for vores venner Alcado og Sudy inden vi tager hjem til Danmark, havde Theresa og jeg derfor i lang tid snakket om at holde en god gammeldags børnefødselsdagsfest, som en overraskelse for drengene. Det endte med, at vi holdt festen søndag d. 13. november, for den dato lå imellem deres to fødselsdage – Sudy havde d. 9. november og Alcado d. 9. december (mente han nok – der var lidt usikkerhed omkring den præcise dato!?)
Theresa og jeg havde købt gaver i Sumbawanga til drengene. Til Sudy havde vi købt en t-shirt, en cap og et bling-bling guldarmbånd med påskriften ”Manchester United” (Sudys yndlings fodboldhold). Til Alcado havde vi købt en rigtig fin skuldertaske. Gaverne havde vi pakket fint ind og til hver af drengene, havde vi skrevet et kort – på swahili selvfølgelig! Festen blev holdt i Knuds have under en lille pavillon, hvor vi havde pyntet op med en masse balloner. Til festen blev der serveret sodavand (med sugerør!) og drømmekage med både danske og tanzanianske flag i. Det hele var så fint og efter alle bogens regler om fødselsdagsfester.
Foedselsdagsbordet.
Festen var en stor overraskelse for Alcado og Sudy, så vi havde bildt dem ind, at vi fire bare skulle spille nogle spil. Men da vi så viste dem det hele, og det gik op for dem, at det egentlig var en fest for dem, blev de meget glade og lidt generte. Foruden os var Alcados lillebror Cambre og Anna-Elisabeth der som gæster, og Arne, Rebekka og Thomas stødte til senere. Vi startede festen med en fødselsdagssang på engelsk, hvorefter der blev serveret kage og sodavand.
Man kunne tydeligt se på den måde, som Alcado og Sudy åbnede deres gaver på, at folk i Tanzania ikke er vant til at modtage gaver. De var helt forlegne, tog sig enormt lang tid om det, og var virkelig forsigtige med gavepapiret. Og så blev de ved med at spørge os om lov, inden de gik videre med udpakningen, hvilket var meget specielt. Men de blev SÅ glade for gaverne – deres smil var kæmpestore, og de fik sagt tak mindst 100 gange. De er så ydmyge, at det på en måde er helt trist.
Foedselsdagsboernene og foedselsdagsarrangoerene. Fra venstre: Sudy, Theresa, mig og Alcado
Efter fødselsdagsfesten gik vi ned og bade ved vandet. Det ønskede Alcado og Sudy, og man kan jo ikke nægte nogen noget på deres fødselsdage! Det var rigtig dejligt at bade, og man kunne se at drengene nød det, hvilket var det vigtigste. På vej op til huset igen efter svømmeturen, kom Sudy hen til mig og sagde ”Amalia, thank you for today”, på en glad og alligevel alvorlig måde. Dette kunne jeg kun svare selv tak til. For det havde virkelig været en god dag, og en dag som vi alle – tanzanianere såvel som danskere - sent vil glemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar