Lørdag d. 13. August om morgenen (meget tidligt om morgenen!) forlod vi vores hostel i Dar for at finde busstationen. Det var et rent gedemarked! Mennesker og busser farede ind imellem hinanden, og der var slet ikke noget system i, hvordan busserne holdt. Heldigvis havde vi vores dejlige taxachauffør Michael, der sørgede for, at vi kom med den rette bus.
Bussen vi skulle med gik til Mbeya. Det var en tur på fjorten timer. Bussen, som vi kørte i, var i god stand (god stand i tanzaniansk standard vel og mærke!). Busturen var… ja, ret lang. Der var kun 2 pauser, hvor vi fik lov at komme ud, og de varede bogstavelig talt kun et sted mellem 2-4 minutter hver. Der var desuden et par pauser, hvor bussen holdt stille, og sælgere med vand, mad og slik kom hen til bussens vinduer for at sælge os ting. Vi dumme danskere fattede selvfølgelig bare ikke, at vi ikke fik lov til at komme ud, så vi sad tålmodigt og ventede på, at bussens døre åbnede. Det skete så bare ikke, så vi fik ikke købt noget. Der var dog også positive aspekter ved busturen. Vi kørte bl.a. igennem en nationalpark, hvor vi så antiloper, giraffer, zebraer, bøfler, en masse bavianer og en enkelt elefant. Jeg synes, at det er ret sejt, at vi så mange vilde dyr kun 24 timer efter vi var ankommet til Afrika! Vi ankom til Mbeya ved en otte-tiden om aftenen, og fik en god nats søvn på et hotel, inden turen næste morgen gik videre til Sumbawanga.
Sælgere på en busstation på strækningen mellem Dar es Salaam og Mbeya
Mbeya var ikke en rar by. Vi oplevede den godt nok kun i de sene nattetimer og tidlige morgentimer, men indtrykket var ikke positivt. Folk var meget fattige – hvilket de jo er de fleste steder i Tanzania –, men desuden meget desperate efter penge. De var meget anmassende, og det blev næsten helt ubehageligt. Derudover var mange på busstationen i Mbeya tydeligt påvirket af et eller andet form for rusmiddel. Børn helt ned til 10-12 års alderen virkede høje, og det var meget uhyggeligt at overvære.
Busturen fra Mbeya til Sumbawanga varede næsten otte timer. Seks af disse foregik på jordvej. Jeg kom måske til at klage mig lidt på busturen fra Dar til Mbeya, men det tog jeg da godt nok i mig igen, da jeg oplevede ruten fra Mbeya til Sumbawanga. Bussen hoppede uafbrudt og larmede helt vildt. Vi var alle meget trætte, efter mange hårde dage, men det var umuligt at få lukket et øje i den bumlen.
Langt om længe nåede vi til Sumbawanga, hvor Knud E. Knudsen, missionæren vi skal bo hos i Kipili, tog imod os. Vi blev indlogeret på et fint hotel lige ved siden af Knuds hus i Sumbawanga. Her mødte vi Therese og Amanda, der er i Tanzania i praktik i forbindelse med deres uddannelse på Diakonhøjskolen (hvor vi var på volontørkursus). Det er hos dem, at Karen Louise skal bo.
Beskidt bagage efter en meget lang tur på en støvet jordvej fra Mbeya til Sumbawanga
Vi skal være i Sumbawanga i halvanden uges tid – vi tager til Kipili onsdag d. 24. august.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar