Dagene flyver af sted her i Sumbawanga. Vi hygger os rigtig meget sammen, og da ingen af os (bortset fra Amanda og Therese) er begyndt med vores arbejde endnu, har vi masser af tid. Dagene går med at gå på marked, lave mad, modtage swahili-undervisning, lege med børn og spille kortspil.
Vi får to timers swahili-undervisning om dagen. Det er som sagt den pensionerede skolelærer Angelo der lærer os sproget. Angelo er omkring 70 år gammel og er en rigtig rar mand. Han har været lærer i det offentlige hele sit liv og får derfor udbetalt pension. Hans pension er på 50.000 tanzanianske schilling pr. måned, som bliver udbetalt et halvt år af gangen. 50.000 tsh er cirka 150 danske kroner. Tænk hvis en dansk folkepensionist skulle leve for 150 kr. om måneden og oven i købet kun fik udbetalt pengene hvert halve år – det er jo helt utænkeligt! Angelos kone arbejder på marker, hvor hun høster afgrøder. Angelo fortæller, at de akkurat kan klare det økonomisk ved hans folkepension og ved at hun tager hvede, bønner og lignende med hjem. Men Angelo virker slet ikke fattig. Han er velklædt, velsoigneret og ikke mindst veluddannet. At Angelo og hans familie har så få penge, viser virkelig, at selv dem der virker velstillede i Afrika, er fattige i forhold til danske forhold og kæmper for at få mad på bordet.
Alle volontoererne, Mama Simone, Mama Pendo (husholderskene i Sumbawanga) og Angelo
Man kan virkelig mærke på Angelo, at han løsner mere og mere op i vores selskab. Efterhånden pjatter vi meget sammen i timerne og griner af alt fra navler til numser på swahili. Angelo hørte at min familie kom til Tanzania og forslog straks, at de og jeg skulle komme til middag hos hans familie. Desværre skal min familie og jeg kun opholde os ved kysten, når de er i Tanzania, så det bliver ikke til et besøg hos Angelo i denne omgang! Vi har købt en gave til Angelo, som han skal have efter vores sidste undervisningstime. Gaven indeholder et billede af ham og os (ovenstående billede), en stor pakke printerpapir og en ny kuglepen. Især papiret er tiltrængt, da det papir, som Angelo bruger i undervisningen, er meget krøllet og gammelt.
Grammatikskema for swahili. Super enkelt - ikke?
Selve swahiliundervisningen går langsomt fremad. Før vi tog af sted, var jeg blevet bildt ind, at swahili skulle være et nemt sprog at lære. Det synes jeg måske, er for meget sagt – alt for meget sagt! Der er mange forskellige ordklasser, som alle har specifikke grammatiske regler. Og disse ordklasser indeholder endvidere en masse undtagelser – super nemt! Angelo har uddelt os ovenstående skema, som vi ”bare” skal lære udenad – og så kan vi swahili! Jeg må dog indrømme, at grammatikskemaet giver mere og mere mening, for hver dag der går – så lidt går det da fremad. I timerne føles det også som om man er meget godt med og forstår sproget, men så snart man er ude i byen – og ikke har Angelo og en lille notesbog med gloser at støtte sig til med - så er det rigtig svært! Det bliver dog lettere og lettere at kommunikere med lokalbefolkningen for hver dag der går, og når vi først kommer til Kipili, hvor ingen kan engelsk, skal vi nok få noget øvelse og blive bedre til swahili.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar