Min afrikanske dagligdag

Her i Tanzania oplever jeg mange ting, som jeg aldrig har oplevet før. Vi prøver, at integrere os selv i det tanzanianske samfund på bedst mulig vis, og det betyder, at vi skal leve lidt mere som lokalbefolkningen.

Noget af det første vi piger gjorde for at blende lidt mere ind i samfundet, var at anskaffe os nogle kangaer. Kangaer er store firkantede stykker stof i pangfarver, som de afrikanske kvinder bruger som nederdele. De er rigtig fine og farvestrålende, og der er et kæmpestort udvalg af dem på markedet i Sumbawanga. Derudover er kangaerne også en ret praktisk beklædningsgenstand, i den forstand at de er meget lange og derfor ikke spor udfordrende. Her hvor vi bor er der nemlig bestemte normer for, hvordan man bør og skal gå klædt. Man må ikke have for nedringede trøjer på, og man må ikke have for korte bukser/nederdele på. Derhjemme fra fik vi at vide, at vores tøj skulle gå ned over knæene. Jeg har en kjole med til Tanzania, der går til knæene (måske lige lidt over knæene), og da vi efterhånden ikke har mere rent tøj, tænkte jeg en dag, at jeg da godt lige kunne hoppe i den. Den er virkelig slet ikke udfordrende, og i Danmark ville det være en af mine mere sobre kjoler. Så jeg tog kjolen på. Og nøj, hvor blev jeg begloet. Folk stirrede uhæmmet på mine knæ hele dagen lang. Man skulle tro at jeg gik med bare bryster, så meget gloede de. Så fra nu af tager jeg beklædningsreglerne mere alvorligt – og så er det jo godt jeg har mine kangaer!

 Rebekka, Anna-Elisabeth, Karen Louise og Theresa vasker kangaer - i haanden selvfoelgelig!

I Sumbawanga laver vi selv mad. På markedet har de masser af lækre grøntsager og frugter, men kødet er ikke af den bedste standard. Vi har været inde ved et par slagtere, men det er bare ikke altid, at man har lyst til et stykke kød, der er fuldstændigt dækket til af fluer! Derfor besluttede vi os en dag for at købe et par høns og slagte dem. Jeg har aldrig set noget dyr blive slagtet før og da slet ikke været med til det. Derfor jokede alle de andre – som var mere vante med hele slagte-situationen - med, at det var mig der skulle dræbe dyrene. Jeg nøjedes dog med at se på, hvilket var mere end rigeligt. Den lyd der lød da hønsenes hals brækkede – ad! Og hønsene blev virkelig ved med at bevæge sig, efter at hovedet var hugget af!! Det var meget underligt at se. Da hønnsene var helt døde (altså ikke havde nerver, der bevægede sig længere), og plukkede, tog jeg dog mod til mig og rørte ved en af dem. Dens skind var helt blødt. Den dag fik vi altså ris med kylling i karry. Det smagte skønt, selvom det var lidt underligt at tænke på, at hønsene et par timer forinden havde været sprællevende. 

 Arne giver en af hoensene doedsstoedet

Karen Louise leger med maden!

En anden ting der hører til hverdagen i Afrika er myg. Her er virkelig mange myg. Jeg har fået 30 myggestik (ja, jeg har talt!) og de 29 af dem er placeret på mine ben. Mine ben ser forfærdelige ud! Myggestikkene er kæmpe store, og gør 1) at mine ben hæver op og 2) at det ligner jeg har skodkopper. Derudover klør de som sindssygt – især om natten. Ingen af de andre har fået nær så mange myggestik – her har jeg virkelig trukket det korteste strå. Myggene i Danmark plejer også at elske mit blod, men jeg har dog aldrig oplevet det så ekstremt som dette. Vi tager ellers alle vores forholdsregler: Sover med myggenet, sprøjter med myggespray og sørger (for det meste) for at have langt og dækkende tøj på om aftenen, hvor myggene kommer frem. Desværre slår det - for mit vedkommende i hvert fald - bare ikke til! En ting er at myggestikkene er grimme og irriterende pga. kløen, en anden ting er, at nogle af myggene er malariamygge. Vi tager selvfølgelig malariapiller, der beskytter os mod sygdommen, men de er ikke 100 % sikre. Det gør det bare endnu mere træls med alle de myggestik! Dog er malaria ikke så alvorligt for os hvide, da vi har råd til kuren. Hvis vi får malaria, tager vi kuren, har det virkelig dårligt i en uges, og så er vi raske igen. Så helt galt kan det ikke gå. Det er dog bare irriterende at få så mange myggestik, når man passer så godt på! Men det hører åbenbart med til dagligdagen i Afrika, så jeg tager det med løftet pande!