Begyndende regntid

Det er begyndt at regne! I ugen op til at vi tog til Kalambo Falls, regnede det nogle gange ganske lidt om natten. Men netop den dag hvor vi skulle til Sumbawanga, fredag d. 30. september, havde vi vores første regnvejrsdag. Det regnede om morgenen da vi forlod Kipili, og om eftermiddagen i Sumbawanga begyndte det igen. Jeg lå syg den dag, og opholdt mig derfor kun på hotelværelset i Sumbawanga, men regnen lød rigtig voldsom, og jeg hørte også fra de andre, at det havde været det rene brusebad. 

Et par dage efter vi kom hjem fra vores udflugt, regnede det helt vildt om natten i Kipili. Den efterfølgende dag var vi netop kommet hjem fra Cheke Chea, da det begyndte at regne igen. Det varede hele eftermiddagen, og vi hyggede os derfor indenfor med musik, stearinlys, gode bøger og piratos fra Danmark. Når vi gik ud, var det ikke uden regnslag eller regnjakke på – men når vi så først havde iklædt os dette, var vi som små børn i regnen. Regnen hernede er intet som i Danmark – her er der virkelig tale om skybrud, hver gang det regner. Regnen er desuden tit akkompagneret af torden og lyn. Efter denne dag var vi overbevist om, at regntiden var startet, men siden da har det kun regnet én nat her i Kipili. 

 Soede Rebekka i sit regnslag paa Kipilis foerste rigtige regnsvejrsdag

Til gengæld er det blevet varmere og varmere på det sidste. Temperaturen er steget markant, siden vi kom i august – og det er altså ikke en god ting. De seneste dage har det heller ikke blæst fra søen, som det plejer, så vi har virkelig svedt nogle liter vand ud efterhånden. I går sejlede vi med færgen (det kaldes den, men det er måske lidt for meget sagt. Det er i virkeligheden bare en stor robåd med motor, som de formår at overproppe med mennesker, cykler og møbler) til den lidt større landsby Kirando, hvor man bl.a. kan købe frugt. Denne dag var ekstraordinær varm, og da vi kom tilbage til Kipili var vi alle sammen knaldrøde i ansigtet og på skuldrene efter flere timer på vandet uden skygge. Netop som man gik og troede, at man havde vænnet sig til den afrikanske sol – æv!

 "Faergen" vi tog til Kirando.

Selvom at regntiden ikke er begyndt alligevel, kan man, efter den smule regn vi fik, allerede se en stor forandring i landskabet. Bladene på træerne begynder at blive grønne, og på de bjergstrækninger hvor der før var helt mørkerødt, tørt og dødt er der nu lysegrønt, frodigt og levende. Det er skønt at se, og det er utroligt så hurtigt, at udviklingen er sket. Når så forholdsvis lidt regn gør så, meget så grønt, kan man kun drømme om, hvordan det hele ser ud efter regntiden.

En anden ting, som den begyndende regntid har ført med sig, er myg. Mange myg. Jeg kunne ellers fint være i fred, for de få myg der var i Kipili, dengang vi kom hertil. Men nu er dræbermyggene virkelig kommet frem, og den anden dag havde jeg 15 myggestik alene på højre side af mit venstre ben! Jeg synes slet ikke, at den myggespray, som jeg bruger, virker. Myggestikkene klør virkelig meget, og nogle gange kommer jeg til at klø i dem… og nogle gange til at klø hul i dem. Det har resulteret i en masse betændte myggestik, som jeg lige nu er den glade ejer af 6 styks af. Det er lidt træls, at det skal være sådan, men senere i dag begynder jeg på en pencillinkur og håber, det får bugt med betændelsen! Når vi kommer til Sumbawanga senere på ugen, har jeg endvidere tænkt mig at investere i dræber-myggesprayen (den, som var lige ved at få bugt med mig dengang i Dar es Salaam) og så kan myggene ellers bare komme an!