Missionærkonference i Sikonge

Fredag d. 9. september ankom vi til Sikonge, hvor BDM skulle afholde missionærkonference. Foruden Knud og os volontører bestod deltagerne af generalsekretær for BDM Erik Baun, værterne Steen og Lisbeth Andersen fra Sikonge, Susanne og Just Lauridsen fra Kigoma, deres tre små piger og deres volontører Mette og Merethe, som vi mødte på volontørkurset hjemme i Danmark og også fløj til Tanzania med. Det var rigtig hyggeligt at gense Erik, Mette og Merethe og rigtig dejligt at møde nye mennesker, som også kunne snakke dansk!

Alle deltagerne paa missionaerkonferencen minus Erik Baun der agerede fotograf.

Missionærkonferencen var rigtig hyggelig og lærerig. Hovedtemaet for konferencen var identity. Programmet bestod bl.a. af rapporter fra Sikonge, Kigoma og Kipili, diskussioner om moravian identity og missionary identity samt forskellige ekskursioner. Steen Andersen er læge, og tog os derfor med ud på et hospital for spedalske, som han er tilknyttet, der ligger i forbindelse med et alderdomshjem for spedalske. Det var meget skræmmende at høre Steens fortællinger om, hvordan spedalske er blevet behandlet i Afrika igennem tiden. Generelt var det meget skræmmende at se stedet og menneskerne – men også enormt spændende. De spedalske havde gode leveforhold, men jeg, som aldrig har mødt en spedalsk før eller set sygdomstegnene, synes det var ret rystende at se så mange, så syge mennesker på et sted. Jeg fik det – meget mod min vilje – ret dårligt af at være på stedet, og jeg kunne til sidst ikke holde ud at se bare én spedalsk hånd eller fod mere.  

 En spedalsk kvinde.

Under opholdet i Sikonge blev vi virkelig forkælet! Lisbeth, der stod for maden, sørgede bl.a. for frikadeller, pizza, grillburgere, kolde sodavand, chips og is – mums! Det var rigtig hyggeligt at være sammen med andre danskere end bare os selv til en forandring, og vi nød hinandens selskab. Især var jeg meget begejstret for at være sammen med danske børn igen. Det var en enorm befrielse at kunne snakke med børnene og at se, at de opførte sig normalt, sundt og godt overfor hinanden (noget, man ikke er alt for vant til at se i Cheke Chea.) Missionærkonferencen var i det hele taget vellykket, og tirsdag d. 13. kunne vi veltilfredse og stopmætte begive os mod Kipili. Med i bilen havde vi Therese, Amanda og Karen-Louise der skulle tilbringe et par dages ferie i Kipili, samt Erik Baun der skulle med mobilklinikken og Knud til Congo.