Onsdag d. 7. september kørte vi til Sumbawanga, hvor vi skulle hente Karen-Louise, Therese og Amanda. Det var meget underligt at være tilbage i storbyen efter to uger i Kipili. Sumbawanga føltes pludselig kæmpestor, og jeg følte mig nærmest utryg ved at gå på de stærkt trafikerede veje (stærkt trafikerede i forhold til den typiske Afrika-standard, selvfølgelig). Det er underligt, så hurtigt jeg har vænnet mig til livet i en lille landsby, hvor der kun er to biler og en traktor. Jeg gruer allerede for mødet med de rigtige storbyer hjemme i Danmark!
Nå, men efter en overnatning i Sumbawanga kørte vi mod Katavi nationalpark, hvor vi skulle på en kort safari inden missionærkonferencen i Sikonge. Katavi er en af de mindre nationalparker i Tanzania, men den rummer et rigt dyreliv, da der er masser af vand i området. Da turister sjældent begiver sig helt til Vesttanzania, fordi vejene hertil er enormt dårlige og besværlige at køre på, er Katavi ikke særlig turistet, og det er sjældent, at man møder andre på en tur i parken. Vi mødte da også kun to andre biler i den tid, vi var i parken, hvilket var rigtig dejligt. Jeg kan forestille mig, at det ødelægger lidt af stemningen på safari, hvis man hele tiden støder ind i andre turister, og derfor konstant bliver mindet om, at man ikke helt er i et med naturen og de vilde dyr, men faktisk har betalt for at være i området – sammen med en masse andre turister!
En flodhest og jeg
Vi ankom til Katavi torsdag ved middagstid. Vi havde allerede kørt i 4 timer på dette tidspunkt, og vi blev alle godt glade, da Knud proklamerede, at vi nu var i parken. Vi spærrede ivrigt øjnene op, og så skete der… ja, ingenting de første 15-30 minutter. Jeg var lige ved at blive utålmodig, da vi fik pludselig fik øje på et par giraffer i krattet ved siden af vejen. Det var fantastisk at se dyrene så tæt på, og generelt tror jeg, at det første dyr man spotter på safari, altid vil være en speciel oplevelse. Derefter vrimlede det med dyr! Vi så en masse flodheste, krokodiller, zebraer, elefanter, antiloper, andre då/rådyr-lignende dyr, bøfler, vildsvin, aber og flotte fugle. I starten af vores safari havde vi mødt en anden bil, der fortalte, at det vrimlede med elefanter i dag, men at de ikke havde set nogen løver. Vi ville meget gerne se en løve, og bevarede derfor troen på, at det var muligt. Vi holdt stærkt udkig, og hen på eftermiddagen bar det frugt: Vi så en løvinde. Hun lå bag en sten og havde syn på nogle antiloper ude på savannen. Det var helt fantastisk at se løvinden, og hele bilen var musestille, mens vi observerede hende. Vi troede, at hun ville angribe antiloperne, men efter at have ventet i næsten to timer uden noget skete, opgav vi og drog videre. At se løvinden og være så tæt på hende var dog under alle omstændigheder en helt unik oplevelse!
Loevinden.
Da det begyndte at blive mørkt kørte vi til den lodge, hvor vi skulle tilbringe natten. Vi var alle helt mættede af oplevelser og godt trætte efter en hel dag i bil. Vi spiste en dejlig middag bestående af perlehøns (vi var først blevet lovet girafkød, men der var udsolgt) og lagde os til at sove til lyden af en masse flodheste, der lå bare 20 meter fra hvor vi sov. Næste morgen stod vi tidligt op, for at se dyrene hvor de er meget aktive nemlig ved solopgang. Det mest fantastiske syn vi fik den morgen, var da en kæmpe bøffelflok på omkring 300 dyr langsomt flyttede sig op langs savannen, i takt med at vores bil kom nærmere. Støvet spredte sig omkring dyrene, og med lyset fra solopgangen så det hele bare utroligt smukt ud. Ud på formiddagen havde vi ikke tid til flere dyr, og satte derfor kursen mod Sikonge efter nogle skønne og enestående oplevelser i safariparken!
En flok boefler
Ingen kommentarer:
Send en kommentar